lørdag den 3. februar 2018

Pålfaldene at formodninger samt beskyldninger,samt antydninger af donationer til løkke fonden skulle have haft indvirkning på forløbet. I hele perioden fra nullerne til december 2017 hvor et flertal uden om regeringen tog over. Der havde Esben Lunde Larsen været minister i Ca. otte måneder. Herudover har der været otte ministre fra forskellige partier og i perioden fra 2002 til 2017 hvor Esben Lunde Larsen blev minister. Der findes ikke nogen ensidig pil der udpeger hverken Venstre eller Lars Løkke Rasmussen eller andre til at have været årsagen til at kvoterne var stukket helt af. Men den røde regering som sad fra fra 2011-15 fik heller ikke bremset kvotemaksimereringen .Dette angreb er et forsøg på efterrationalisering og beklikke Lars Løkke Rasmussen og Venstre uden skygge af bevis.


KONKLUSION
Rigsrevisionen finder, at Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af kvoteejerskab har
været meget kritisabel og ikke har understøttet Folketingets intention om, at kvoterne
ikke måtte koncentreres på for få hænder. Rigsrevisionens vurdering af Miljø- og Fødevareministeriets
indsats er baseret på følgende 2 forhold:
For det første har ministeriet ikke fastsat regler, der understøtter, at kvoterne ikke koncentreres
på for få hænder. Ministeriet har dels ikke fastsat konkrete mål for, hvad der skulle
til, før kvoterne var koncentreret på for få hænder, dels har reglerne i perioder reelt ikke
kunnet fungere som et loft over koncentrationen af kvoter. Samtidig har ministeriet ikke
fulgt systematisk op på udviklingen i den samlede kvotekoncentration over tid og har anvendt
ufuldstændige data.
Rigsrevisionens sammenstillinger af ministeriets data viser, at de 16 største IOK-fiskeres
ejerandel af den samlede IOK-kvote er steget fra 53 % i 2012 til 66 % i 2017 med den usikkerhed,
der er i ministeriets tal. Sammenstillingerne viser også, at de 10 største FKA-kvoteejere
inden for de enkelte FKA-fiskerier i gennemsnit ejede 40 % af det pågældende
FKA-fiskeri i 2011. I dag er andelen steget til 47 % af kvoterne. Stigningerne er sket, på
trods af at der i 2012 efter politisk ønske blev fastsat regler, der skulle begrænse yderligere
kvotekoncentration.
Ministeriet har flere gange efter politisk ønske ændret reglerne for kvotekoncentration
ved at fastsætte lofter for, hvor mange kvoter den enkelte fisker måtte eje.
Mens ministerietsiden 2006 har holdt lofterne for ejerskab af IOK-kvoter konstant på 10 %, så har ministeriet
i 2009 og 2014 ændret beregningsgrundlaget for fiskernes kvotekoncentration,
så fiskerne fik adgang til at købe flere kvoter uden at overskride lofterne.
Ændringen af beregningsgrundlaget i 2014 til at opgøre kvotekoncentrationen på baggrund
af den danske slutkvote frem for initialkvoten betød i princippet, at fiskernes kvotekoncentration
på papiret blev lavere, hvis slutkvoterne generelt var større end initialkvoterne.
Rigsrevisionen finder det utilfredsstillende,
at ministeriet ikke i forbindelse med undersøgelsen har tilvejebragt et grundlag for at opgøre, hvor store konsekvenser ændringen havde
for opgørelsen af kvotekoncentrationen. En anden konsekvens af ændringen af beregningsgrundlaget
i 2014 var, at det blev muligt for fiskere i løbet af året at bytte sig til en
lavere kvotekoncentration. Dette skyldes, at en fisker kan bytte nogle af de kvoter, der tæller
med i beregningen af kvotekoncentrationen, til internationale kvoter, der ikke tæller med.
Ændringen i 2009, hvor en række IOK-kvoter blev slået sammen til en samlet kvote, medførte
også, at den enkelte fiskers andel af den samlede IOK-kvote kan ændre sig, uden at
fiskeren gør noget aktivt for det. Dette skyldes, at beregningen af kvotekoncentrationen i
stigende grad blev afhængig af udsving i kvoternes størrelse og dermed ikke alene af de
kvoteandele, som fiskeren ejer.
INTRODUKTION OG KONKLUSION 3

Rigsrevisionen vurderer, at ændringerne samlet set har medført, at ministeriets nuvæ-
rende regler for koncentration af IOK-kvoter i praksis er sværere at administrere og gør
lofterne for, hvor mange kvoter en fisker må eje til flydende størrelser frem for faste lofter.

For det andet har Miljø- og Fødevareministeriet ikke etableret et system, der sikrer en forvaltning,
hvor ministeriet kan opgøre den enkelte fiskers ejerskab af kvoteandele korrekt.
Ministeriet har ikke haft de mest grundlæggende administrative forudsætninger for at kunne
registrere kvotehandler og dermed kvoteejerskab korrekt. Helt almindelige administrative
procedurer, såsom præcise regler for anmeldelser af handler med fartøjer og kvoter,
instrukser til sagsbehandlere og kvalitetssikringsprocedurer af den tilsendte grunddokumentation,
har frem til i dag været ikke-eksisterende. Konsekvensen er, at der har været
et helt utilstrækkeligt grundlag for at opgøre kvoteejerskab og kvotekoncentration.
Rigsrevisionen har påvist, at ministeriets utilstrækkelige forvaltning af kvoteejerskab konkret
har medført, at fiskere i flere tilfælde har overskredet kvotelofter. Herudover har ministeriet
ikke standset konkrete kvotehandler, der har medført, at den købende fisker kom
til at overskride kvoteloftet. Ministeriet har endvidere i 2 tilfælde givet dispensation til
fiskere, som ministeriets registreringer fejlagtigt viste havde overskredet kvoteloftet. Rigsrevisionen
kan samlet konkludere, at ministeriets nuværende registreringer om ejerskab
af kvoter ikke er tilstrækkeligt korrekte til at kunne anvendes. Rigsrevisionen finder det
utilfredsstillende, at ministeriets indsats for at undersøge, om reglerne blev overholdt, har
været mangelfuld, og at ministeriet på den baggrund har videregivet forkerte oplysninger
til Folketinget.
Samlet set vurderer Rigsrevisionen, at ministeriet i en årrække har anvendt ufuldstændige
data, skiftende beregningsgrundlag og forkerte registreringer af kvotehandler og
kvoteejerskab ved opgørelsen af koncentrationen for IOK-kvoterne. Samtidig er det blevet
muligt at bytte kvoter væk, der burde have talt med ved opgørelsen af kvotekoncentrationen,
via internationale kvotebytter. Dette har medført, at hverken ministeriet eller
offentligheden har fået et retvisende billede af kvotekoncentrationen.
Ministeriet har på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse oplyst, at ministeriet vil gennemføre
en bagudrettet analyse ved en ekstern part, bl.a. for nærmere at kunne bestemme
det samlede omfang af de problemer, som Rigsrevisionen har identificeret. Analysen
vil se på, om den nuværende reguleringsmodel på området er den mest hensigtsmæssige,
herunder om det nuværende meget høje omfang af kvotehandler er ønskeligt. Analysen vil
også se på det hensigtsmæssige i at have ét samlet kvoteloft for IOK-arter kontra individuelle
kvotelofter for de enkelte IOK-arter, på reglerne for bestemmende indflydelse og reelt
ejerskab, ligesom Rigsrevisionens påpegede problemstilling om at anvende initial eller
slutkvoter ved kvotekoncentrationsberegning skal analyseres.
Ministeriet har anmodet politiet om at indlede en politimæssig efterforskning i de sager,

hvor Rigsrevisionen har påpeget, at der kan være mistanke om strafbare forhold.